Kantinen - Livet er grønt spis det!

Vores vision er at lave mad, der gør glad.

Skolens kantine tilbyder en ”slow food” kostpolitik, ikke fordi det går langsomt, men fordi det meste er lavet fra bunden af gode, sunde og friske råvarer. Vi langtidshæver bl.a. alt vores brød, og det gør brødet sundere - næringsværdien øges, da enzymet fytase i langtidshævningen gør mineralerne i kornet lettere at optage.

Vi bruger kun de sunde fedtstoffer og i små mængder.

Vi sælger ikke slik og sodavand.

 

Du kan hver dag købe:

Grovboller

Grove pølsehorn m/ kylling eller svinekød

Pizzasnegle eller pizzaboller

Sandwich eller Baguettes m/ forskellig pålæg Salatbar mindst 15 slags

*Dagens menu varieres efter sæsonens udvalg af råvarer, og hvad der er populært. Vi bestræber os på, at vores kunder dels oplever mange spændende nye retter, samt klassiske retter fra både det danske og sydeuropæiske køkken. 

 

Har du gode ideer til nye retter eller ændringer i sortimentet, så snak med køkkenleder Liselotte Boysen om det. Ønsker du noget specielt, har du mulighed for at bestille i formiddags pausen – så er det klar til dig i frokostpausen. Priserne i kantinen er baseret på, at eleverne selv rydder op, så bestik og service skal anbringes i de vogne, som er placeret i kantinen, og evt. affald skal i skraldespande.

Kantinens åbningstider er: Formiddag kl. 10.00-10.30 (tirsdag 9.30-10.00) Frokost kl. 12.00- 12.30 (tirsdag 11.30-12.00).

Dagens menu, billeder mv. findes på kantinens Følg kantinen på facebook.

 

Du kan købe spisebilletter til 10 måltider i kantinen - på den måde kan du spare lidt penge. Priserne ses herunder.